Scoville skalaen - hvor stærk er chilien?
Artikel fra Wikipedia
Scoville er en enhed som bestemmer en capsaicinbaseret smags styrke. smagssans fremkommer ved brug af krydderier og frugter i familie med chili, f.eks. også cayennepeber, paprika og jalapeños. Styrken i chili påvirker derimod som en smertepåvirkning, så trods tilsætning af meget stærk chili kan man stadig skelne madens fine smagsnuancer.
Scoville-skalaen blev opstillet af Wilbur Scoville i 1912. Den gang blev den defineret ud fra menneskers subjektive smagsløg. I dag bliver den udvidet og forfinet ved hjælp af HPLC-teknikken.
En enkelt dråbe ren capsaicin opløst i 100.000 dråber vand er stærk nok til at give blister på tungen. Ren capsaicin har en værdi på 16 millioner Scoville-enheder - målt i laboratoriet.
Den stærkeste naturlige frugt er chilisort Naga Morich fra Bangladesh . Den højeste målte styrke ved denne frugt er 1,598,227 Scoville. Styrken afhænger dog af dyrkningsvilkår en Naga Morich dyrket i Danmark, når næppe op over 1.000.000 Scoville der er ikke varme og lys nok.
Opdagelsen af Naga Morich skete i 2007, kun få måneder efter at en anden chilisort, Bhut Jolokia, blev optaget i Guiness Rekordbog som verdens stærkeste. Bhut Jolokia (også kendt som Bih Jolokia) er fra det nordlige Indien og blev ved rekord forsøget målt til lige over 1mio scoville.
Eksempler på Scoville-værdier:
- Krydderpaprika: 0 til 100 Scoville
- Jalapenos: 2.500 til 10.000 Scoville
- Cayennepeber: 30.000 til 50.000 Scoville
- Habanero: 200.000 til 300.000 Scoville
- Bhut Jolokia: 1.000.000 Scoville
- Naga Morich: 1.580.000 Scoville
- Rent capsaicin: 16.000.000 Scoville